Bryllupskagen, i den form som vi kender den, er et engelsk-amerikansk fænomen og dét er enda en sandhed med modifikationer for vi må nok inkludere en franskmand.
Bryllupskagens historie går mange mange hundreder af år tilbage og da taler vi ikke om een kage men mange kager eller brød. Traditionen startede med at bryllupsgæsterne hver medbragte en kage eller et brød. Disse blev stablet på gulvet og stablen fik selvfølgelig form af et tårn eller pyramide. Brudeparret skulle da kysse hinanden over denne stabel af kager og jo højere stablen var og det lykkedes parret at kysse jo større lykke og frugtbarhed for parret. Efterfølgende kunne gæsterne spise af de maste kagestykker på gulvet (det var ikke sikkert at der blev serveret andet).
En skik var ligeledes at kaste kagen efter bruden hvilket også skulle betyde lykke og frugtbarhed men nok nærmere betød en masse blå mærker på den stakkels brud da englændere bare ikke kunne bage andet end tunge brødligende plumkager.
Det var netop englændernes manglende evne i bagekunsten som bringer franskmanden ind i billedet. For vel 200 år siden skulle denne franskmand, som tilfældigvis var bager, et bryllup i England. Han kendte med væmmelse den engelske mangel på bagekunst men beundrede samtidigt selve traditionen med kagetårnet. Han besluttede derfor at bage en rigtig god og velsmagende kage som symboliserede kagetårnet. Dette blev en så stor succes, at bryllupskagen, som vi kender den, gik sin sejrsgang i England og det nye Amerika.
Amerikanernes trang til søde sager satte sit umiskendelige præg på kagen.

Men hvad med os danskere. Har vi ikke sat vores præg på bryllupskagen?
Jo da, den danske version er meget lettere for englændere kunne bare ikke slippe deres plumkager :-)
I Danmark er bryllupskagen meget ny og den danske tradition med kransekagen er sejlivet.